Her er en smagsprøve fra dagen:
Bloggen er fyldt med mine oplevelser og tanker i forbindelse med fuldtidsjobbet som model.
onsdag den 21. november 2012
Træthed..
Her er en smagsprøve fra dagen:
tirsdag den 20. november 2012
JC i Stockholm
Det svære ved at være her er mest sproget.. Hold op, hvor har jeg lignet et spørgsmålstegn mange gange siden jeg landede i lufthavnen i går aftes! Jeg bliver bedre, men det svenske er altså stadig lidt svært..
Det er rart, at have det her, som en lille 'warm up' inden jeg skal flyve til den anden side af jorden til marts :-)
Tasken er pakket og klar!
lørdag den 10. november 2012
Kunsten at lægge makeup
Så går turen hjem fra et makeup- event på hotel Nimb i KBH! Eventet var for lanceringen af Oriflames nye makeup serie, så vi fik lagt makeup med disse produkter og der efter blev vi vist frem for bloggere. Det er altid meget stille og roligt at lave sådanne ting, men det er altså også rigtig lærerigt! Jeg suger til mig hver gang :b
Så indtil videre har jeg lært at lægge mascara på, så vipperne bliver tungere inde ved øjet end i spidsen af vippen, lægge en god bund af creme og foundation, teknikken til at lægge kunstige vipper på og hvordan bryn skal sættes.
Ih, jeg bliver så klog på det område!
Annoncebillede
Der er bare noget andet over at lave annoncebilleder og andre mere kommercielle ting end high fashion. Jeg kan rigtig godt lide begge dele, måske netop fordi det er to så forskellige ting.
Jeg lavede i sidste uge et annoncebillede for Sparkz. Det var skægt, at fjolle lidt mere på billedet, end ellers. Jeg glæder mig til at se resultatet :)
Makeupartisten Lasse lavede den skønneste frisure, som jeg har lagt billede af her.
Jeg elsker mit job!
mandag den 29. oktober 2012
Hmm.. Tokyo?
Det er med flere sommerfugle i maven end sædvanligt, når jeg skal til casting, at jeg nu sidder i toget. Castingen er nemlig for Bravo Tokyo! Jeg ved ikke helt om jeg skal græde eller grine. For det er jo en vild chance. Men samtidig synes jeg nu altså også at tanken er en smule skræmmende.. Japan.. Det er jo pokkers langt væk fra alle, og sproget er nok ikke lige noget, jeg lærer mig selv på en weekend. Tilgengæld må der være en chance for, at jeg kan blive til noget derovre, når bureauet nu sender mig til casting :)
Der bliver ordnet to fluer med et smæk, da ham, der caster, både caster for Bravo og IMG i New York og andre steder.
Vi må se, hvad der der.
onsdag den 24. oktober 2012
Træning og svaner
Puha, op klokken seks imorges og hu-hej-vilde-dyr ud af døren for at være på Nordhavn station klokken 8.15. Men så var dagen ligesom også skudt i gang ;-) Formålet med turen var et besøg i fitness med en personlige træner, der er tilknyttet bureauet. Der skulle laves nyt program til mig - desværre er modellivet ikke altid bare makeup, lækkert tøj og kræs for hår og hud.
Så efter en skøn gang træning og et dejligt bad, tog jeg en omvej til bureauet for at spise frokost med et svanepar og deres halvstore unger ved søerne.
Jamen altså, livet er herligt!
Hårshow
Uha, jeg lavede et hårshow for GHD scandinavia igår. Dejligt, dejligt job! Det var skønt bare at sidde og blive rodet i håret og blive nusset om, mens man kunne snakke med de søde piger :)
Det er de flotteste frisurer og opsætninger, Art-teamet fra GHD laver! Jeg er meget imponeret. Selv fik jeg lavet nogle skønne krøller i tre forskellige størrelser - dem var jeg meget vild med. Desværre er det ikke et fantastisk billede jeg har af det.. Men I får, hvad jeg har :)
tirsdag den 16. oktober 2012
Poler og tøj..
Nå ja.. Og hvordan er man så lige cool? Stramme jeans og stiletter, det er lige til at klare. Men så er der blusen.. Lidt råt, siger du? Og samtidig må det jo gerne være min stil, nu når der ikke er stylist på. Så jeg har været ude og investere i en lille ny beklædningsdel :) Mørkegrå strik-ish bluse med sølvtråde i og tryk foran. Den har dejligt brede ærmegab, mens ærmerne strammer på underarmen.
![]() |
| Den nye trøje! Lækker, stor og ikke mindst cool og rå ;) |
